Skip to content
Broderiworkshop på Greve Museum - Hvidsøm

Broderiworkshop på Greve Museum - Hvidsøm

Hvidsøm er den 4. af Hedeboteknikkerne og er kendetegnet for egnen omkring Greve. Hvidsøm består af bunde og grunde, der er omkranset af kædesting. Dertil kommer rosetter i tungesting samt blade og ranker i fladsyning. Typisk er det blomstermotiver og hjerter, der bliver broderet. I forhold til tidligere teknikker er motiverne nu frie af stoffets tråde, dvs. vi ser runde og mere frie former.

Som deltager vil du få en grundig introduktion til hvidsøm. Delelementer vil blive vist og udført, inden du selv skal i gang med nål og tråd på hørstoffet. Tag gerne hørstof med, hvis du har.

Vi tager udgangspunkt i de gamle broderede tekstiler med hvidsøm fra Greve Museum. Vi finder fine detaljer, som du broderer til noget nyt i dit hjem, bl.a. vil vi lave et motiv til en systen.

Værd at vide
Udgifter til kompendium og materialer afregnes med underviser.

Pauserne er i museets café, hvor du kan købe dagens frokost og kaffe. Ud over kursuspris skal du købe entré/årskort til Greve Museum.

Alle, uanset broderiniveau, kan deltage.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Information

  • Dato 05.10.2024-15.02.2025
  • Adresse Greve Museum
    Bækgårdsvej 9
    2670 Greve
  • Bemærkninger Medbring gerne eget stof. Øvrige udgifter til materialer ca. kr. 100,-, som afregnes med underviseren på kurset. Årskort købes på museet første gang: Pris 100 kr. Mad og drikke skal købes i museets cafe.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 05.10.2024 10:30-15:30 Greve Museum Sonja Lene Jensen
2 Lørdag 02.11.2024 10:30-15:30 Greve Museum Sonja Lene Jensen
3 Lørdag 18.01.2025 10:30-15:30 Greve Museum Sonja Lene Jensen
Se alle Se færre
Sonja Jensen, underviser i broderi hos FOF Køge Bugt
Underviser

Sonja Lene Jensen

Undervisererfaring:
Sonja har i en årrække undervist i broderi på flere niveauer, herunder i aftenskoleregi. Sonja ynder at binde kreativitet og praktikalitet sammen i hendes undervisning, og hun tager ofte udgangspunkt i ældre og klassiske motiver, som fortolkes på ny og får nyt liv.

"Jeg nyder roen broderi giver mig, og elsker at give både ro og inspiration til at komme i gang eller komme videre med broderiet til dig".