Skip to content

Sæt liv i gamle klude - med garn- og stofrester

Sæt liv i gamle klude - med garn- og stofrester

Bliv inspireret og find tilfredsstillelse ved at skabe nyt liv til tekstile materialer fra gemmerne.

Kom i gang med at bruge dét du har derhjemme i stedet for at købe nyt. Det behøver bestemt ikke at ligne hønse-og kludestrik, når man benytter sine garnrester. Strik en super moderne sweater eller en trøje i garnrester. Strik eller hækl et lille tæppe af strimlede stofrester. Hvis det er strimler eller garnrester i bomuld eller hør, så ligger en bademåtte lige for. Medbring strikkepinde i alle størrelser og alle de garnrester, stof og farver du har lyst til at bruge. Alle kvaliteter, blandinger og farver kan finde anvendelse Der er ingen begrænsninger for projekter; strik farver sammen, tone i tone eller slå dig løs i alle regnbuens farver. Har du eksempelvis en spole med noget tyndt garn, som du ikke ved, hvad du skal bruge til, så er en tynd tråd alletiders, som følgetråd på projektet.

Underviser har masser af restegarn, idéer og opskrifter. Tag gerne din kreative veninde med på workshoppen. Man kan f.eks. bytte rester indbyrdes, hvis man mangler en farve eller kvalitet til sit ønskede projekt. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på kogebugt@fof.dk eller tlf. 5665 5322.