Skip to content

Syning og tilskæring

Syning og tilskæring

På FOFs syskole tilbydes undervisning i beklædning og modesyning. Her er der mulighed for at arbejde med færdige mønstre, som kan gradueres efter egne mål. Du har også mulighed for at arbejde ud fra en grundform og konstruere samt designe dit eget personlige mønster. Vi har alle forskellige former - og her er muligheden for at sy beklædning, som passer lige til dine mål og ønsker. Detaljer som fx lommer, læg, rynker, snit/overskæringer og bånd kan løfte dit design – alt efter dine egne ambitioner og ønsker. 

 

Du vil desuden få kyndig vejledning i valg af materialer. Undervisningen er individuel og henvender sig derfor både til begyndere og øvede.  

FOF’s lokaler er udstyret med symaskiner og overlockmaskiner. Der er professionelle presseredskaber, dampanlæg og pressemaskine til fixering af indlægsmaterialer, gode klippeborde og en del materialer. 

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underviser Edel Brandt Andersen på tlf. 2325 2437.