Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.

Flødebolleworkshop for børn og voksne, Madlavningskurser for familien hos FOF Køge Bugt

Flødeboller for voksne - lær at mestre den drilske teknik

Flødeboller for voksne - lær at mestre den drilske teknik

Flødeboller er ikke en nem kunst - det ved du helt sikkert, hvis du selv har prøvet kræfter med dem (måske gav det med "fem flade flødeboller" pludselig god mening?) På vores workshop lærer du at mestre teknikkerne der giver fluffy skum, chokolade med det helt rette knæk og bunde der giver de traditionelle papvarianter baghjul.

Workshoppen er forbeholdt de voksne flødebolleentusiaster og giver dig en enestående mulighed for at lave lækre og smagfulde flødeboller trin for trin. Du vil blive bekendt med smagssammensætning i både skummet og bunden – uden de nødvendigvis er den samme – chokoladetemperering, sprøjteteknik og meget mere.

Tidligere danmarksmester i chokolade Nicolaj Wium guider dig til at skabe din helt egen perfekte flødebolle, uanset om du har erfaring eller ej. Alt sammen i hyggelige omgivelser og med god tid til at nørde.

Værd at vide
Medbring eget forklæde, viskestykke, karklud samt beholder så du kan få dine færdige flødeboller med hjem.
Råvareomkostninger af 100 kr. pr. person påregnes, og afregnes direkte med underviseren.

Du er velkommen til at kontakte underviseren eller os, hvis du har spørgsmål.

Filtrér