Skip to content

Yachtskipper 3

Yachtskipper 3

Sønæringsbevis som Yachtskipper 3 giver ret til at føre fritidsfartøjer op til 24 m. i Østersøen, Nordsøen, omkring de Britiske øer, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster - samt ret til at være styrmand på fritidsfartøjer i fart på alle have. Forudsætning for at gå til eksamen er ind-havelse af duelighedsbevis eller speedbåds-bevis. Yderligere skal man have gennemgået et kursus i brandslukning med demonstration af redning og redningsmidler. Dette organiseres af underviseren. Du må regne med noget hjemmearbejde og –læsning.

Kurset omfatter følgende emner:
- Navigation
- Søvejsregler
- Farvandsafmærkninger
- Sømandskab
- Søret
- Meteorologi
- Repetition i fornødent omfang

Du skal regne med udgifter til bøger, kursus i brand og redning samt eksamensgebyr. Nærmere oplyses første undervisningsaften.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underviser Carsten Seersholm på tlf. 2142 9482.