Skip to content
Yoga Nidra Meditation

Yoga Nidra meditation

Yoga Nidra meditation

Yoga Nidra er en meditationsteknik som vil forbedre din søvn og lære din krop at slappe af. Vidste du at en times daglig yoga nidra praksis sidestilles med 4 timers dyb søvn?! Derfor kaldes den også ”yogiens søvn”.

Med simple åndedræts- og meditationsøvelser vil du lære at slippe spændinger i krop og sind. Du vil lære at aktivere det beroligende nervesystem ”parasympatikus”, så du kan slappe af og komme dybere ned i en healende afspænding. Her træner du din underbevidsthed til at frigive stress og angst og styrker dig i at forblive i en fredelig og opmærksom tilstand. Når du er fuld årvågen og samtidig lærer din krop at slappe af, vil din hjerne svinge i en frekvens som healer. Når du lærer at selv-regulerer og styrke din overordnede stress regulering, vil du forynge din krop og forbedre din energi og overskud.

Under din yoga nidra praksis, arbejder vi med en bevidst intention, ønske eller drøm (sankalpa). Her arbejdes med ubevidste overbevisninger, så du bedre kan åbne dig op og skabe forandringsprocesser. Du vil kunne opdage dit inderste potentiale, som ofte er tilsløret af stress, traumer og manglende omsorg for dig selv.

Yoga Nidra er en transformerende meditationsform. Metoden vil hjælpe dig til bedre at falde i søvn og gøre det muligt at håndtere og slippe stresstanker og ubevidste handlingsmønstre. Yoga Nidra er også for dig som bare ønsker at vende tilbage til dig selv, efter mange års fravær.

Værd at vide
Meditationerne foretages liggende. Medbring gerne øjenpude og et åbent sind.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.