Har du et fysisk eller psykisk handicap, som gør det svært at deltage på vores almene bevægelseshold? FOF Køge Bugt tilbyder hensyntagende og skånsom undervisning inden for en lang række af vores bevægelsesområder.
Vores undervisere er fag-professionelle psykomotoriske terapeuter og afspændingspædagoger, som har flere års erfaring med at varetage hensyntagende træning og bevægelse.
Vores hensyntagende hold er for alle, men er særligt gode for dig som ønsker genoptræning, skadesforebyggelse, mindre hold m.m., hvor undervisningen skræddersys og målrettes dine behov. Her er højt til loftet og plads til den enkelte. Undervisningen foregår på små hold med maks. ni deltagere, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til dine ønsker og forudsætninger.
Deltagelse på vores hensyntagende hold kræver underskrift af "tro og love-erklæring" om behov for hensyntagende undervisning. Har du spørgsmål? Kontakt fagkonsulent Tina Rossbach Kofod på tlf. 4395 0181.
Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, er du velkommen til at kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.