Er du beboer på Plejecenter Chr. Have i Solrød, tilbyder FOF Køge Bugt hver sæson skræddersyet og særlig tilrettelagt undervisning til dig som beboer. Vores samarbejde med psykomotoriske terapeuter og faguddannede afspændingspædagoger åbner for et hav af undervisningstilbud, hvor du kan styrke dine balance- og koordineringsevner, holde din styrke ved lige og forebygge skader og generelle skavanker.
Fra de større hold med yngre og ældre aktive uden videre behov for individuelle hensyn, til de mindre og mere individuelt tilpassede hold. Uanset dine forudsætninger, er der på vores bevægelseshold tid og rum til at imødekomme dine behov. Du bliver undervist af engagerede lærere, hver med deres personlige tilgang til det holistiske menneskesyn.
På vores træningshold på Chr. Have styrker vi muskulaturen og ryggen, så risikoen for at du pådrager dig brud mindskes og din ryg og core styrkes. Gennem information om hvilke bevægelse, man bør undgå og prioritere, får du ligeledes en øget kropsbevidsthed og dermed en større velvære i din dagligdag.
Værd at vide
Løbende tilmelding mulig.
Du er velkommen til at kontakte underviser Helle K. Skov på tlf. 2275 7101, hvis du har spørgsmål.