Skip to content

Skuldre, hofter og knæ

Skuldre, hofter og knæ

Skal der tages ekstra hensyn til skuldre, knæ eller hofter? Har du brug for at få mere styrke i kroppen, så kom og få arbejdet kroppen igennem med og uden musik. Vi arbejder med relevante fokuspunkter og kommer altid hele kroppen igennem. Afspændende øvelser indgår som en naturlig del af undervisningen, og vi slutter med en liggende afspænding. Øvelserne kan afhjælpe ubehag og gener og give mere velvære. Vi bruger redskaber som bolde, træningselastik mm.

Et vigtigt fokuspunkt er bindevævet. Bindevævet er et stærkt og elastisk materiale og findes i hele kroppen i mange lag. Det holder kroppen sammen og gør, at de forskellige dele kan glide mod hinanden. Bindevævet skal strækkes, hydreres og frigøres. Her arbejder vi med stræk, helkropsbevægelse, fleksibilitet og kropsfornemmelse. Øvelserne kan afhjælpe ubehag og gener og give mere velvære. Der afsluttes med liggende afspænding.

Øvelserne bliver tilpasset til den enkelte, og vi finder sammen den bedste variation i forhold til kroppens ressourcer og muligheder. Gennem psykomotorisk træning arbejder vi med det hele menneske både fysisk, psykisk og socialt. Alle kan være med her, og der bliver taget individuelle hensyn.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underviser Anette Ring Kjær på tlf. 2581 4600.