Vi besøger én af Danmarks største kirker og hører historier om konger og dronninger. Hvor høj er du i forhold til kong Frederik på kongesøjlen?
Hvad spiller englene i kapellet på? Hvorfor kan man se en hundepote i en af murstenene? Vi skal kigge på altertavlen i guld, som var datidens tegneserie. Vi skal også finde den grønne djævel Tutivillus og se stedet, hvor dronning Margrethe skal begraves en dag.
Værd at vide
Mødested: Udenfor indgangen til domkirken.
Bemærk! Rundvisningen er målrettet børn og forældre. Turen egner sig til børn fra 5 år. Pris gælder 1 voksen og barn.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.