Skip to content

Vi er glade for at byde dig velkommen igen! Husk mundbind og gyldigt coronapas.

Læs mere her.
Foredrag med Ulf Pilgaard hos FOF Nordsjælland

Ulf Pilgaard - Hellere halvgammel end helt død

Ulf Pilgaard - Hellere halvgammel end helt død

Hvordan er det, når familie og venner falder fra og man bevæger sig ind i livets efterår? Hovedet og kroppen begynder at drille. Hvilke refleksioner gør man sig over det liv, som man har levet og ikke mindst om døden, som utvivlsomt nærmer sig?

I dette foredrag fortæller Ulf Pilgaard ærligt, humoristisk og eftertænksomt om det at blive gammel, og hvordan han ser tilbage på det begivenhedsrige liv, han har levet. Foredraget tager udgangspunkt i bogen Hellere Halvgammel end Helt Død og er en livsglad og optimistisk fortælling fra en af dansk kulturlivs helt store profiler, der stadig er nyforelsket og stadig i fuld vigør. Ulf fortæller levende og indsigtsfuldt om venskaber, sorg, sex og lyst, tro, fortrydelse og succeser, humor - og om, en dag at skulle byde verden farvel.

Ulf Pilgaard er i sine foredrag, såvel som på scenen, en levende, rutineret og humørfyldt formidler, der virkelig evner at komme ud over kanten og ramme sit publikum. Glæd dig til at komme tættere på en af Danmarks mest kendte skuespillere.

Om Ulf Pilgaard
Ulf Pilgaard er en af Danmarks største og kendte skuespillere og har været i branchen siden 1963, da han debuterede i Collage-truppen. Han har i over 40 år spillet med i revyer og på teatret, herunder gennem 30 år i Cirkusrevyen. Han har også haft enkelte større filmroller som i Nattevagten af Ole Bornedal, men er også kendt fra den første Olsen Banden film, tv-serien Borgen, spillefilmene Nøddebo Præstegård, Kandidaten, Arven og mange flere. Få et enestående indblik i hans karriere med et Ulf Pilgaard foredrag.

Ulf Pilgaard er hædret med flere priser, deriblandt Årets Æreskunstner i 2000, Lauritzen Prisen som Årets Skuespiller i 2011 og Årets Dirch i 2006 og 2012, ligesom han fik både en Bodil- og en Robert-pris for filmen Farligt Venskab. I 2007 modtog Ulf Pilgaard Ridderkorset af Dronning Margrethe.

Foto: © Henrik Petit, Cirkusrevyen