Skip to content

Vi er glade for at byde dig velkommen igen! Husk mundbind og gyldigt coronapas.

Læs mere her.
Foredrag om at bo på landet med FOF Nordsjælland

Der er så dejligt på landet...eller hvad?

Der er så dejligt på landet...eller hvad?

Højt til himmelen, frisk luft, vind i håret og gode naboer. Ild i brændeovnen og friske æg fra egne puttehøns... Sådan er der også på landet, men ikke hele tiden.

Måske er det corona, eller måske har du følt det igennem længere tid. En længsel væk fra byen, mod noget andet, mod noget ukendt og dog grundlæggende... det åbne land! Hvordan griber du det an? Hvad skal du vælge? Skal det være et sted ved stranden eller skoven? Skal du have dyr, og i så fald hvilke dyr? Hvad med arbejde og skoler - og kan man OVERHOVEDET få en café latte derude?

Alt det og meget mere kommer Fanny Møller igennem. Hun fører dig igennem en række øvelser, der kan bringe dig tættere på en afklaring, om det at flytte på landet er noget for dig.

Fanny har gjort det selv; flyttet fra Nørreport i København K til Midtfyn. Med barn, ex-mand (jo, den er god nok) og en masse planer om det gode liv... Jeg deler ud af både fejl og fantastiske glæder, og der er god tid til at stille spørgsmål.