Skip to content
Blid og skånsom yoga på FOF-kursus

Skånsom afstressende Yoga

Skånsom afstressende Yoga

Bliv god til at hvile i dig selv, så du kan mærke, hvad du kan klare i hverdagen. Yogaøvelserne afstresser og balancerer krop og sind. Koncentrationen øges. Holdning, balance og åndedræt forbedres. Øvelserne både styrker, strækker og afspænder. Der introduceres teknikker, du kan tage med dig ud i hverdagen og anvende hjemme eller på jobbet.

Denne dejlige og rolige yogaklasse er til dig, der ønsker at lave yoga for at vedligeholde eller genopbygge ro og balance. Formålet med klassen er at skabe en dyb og vedvarende effekt på krop og sind gennem blide og rolige åndedrætsøvelser og yogastillinger, hvor vejrtrækningen og nervesystemet er i fokus. 

Tempoet bliver sat helt ned, så du kan få åndedrættet på plads og falde til ro i din krop. Det er en yogaklasse, der efterlader dig med en følelse af nærvær, blødhed og overskud i hele dit system.

Lad op i en travl hverdag og få ny energi.

Der lægges vægt på opvarmning og vedligeholdelse af hele kroppen. Yogaøvelserne tilpasses den enkelte deltagers krop så fordybelsen og roen øges.

Medbring behageligt tøj og et lille lagen, stort håndklæde eller lignende til at lægge oven på underlaget.

Du kan gå til yoga i Allerød, Charlottenlund, Farum, Gentofte, Hellerup, Helsingør, Hørsholm, Snekkersten og Værløse. 

Se alle vores mange yogahold her