Skip to content
Tag et havekursus i FOF Nordsjælland

Den dejlige nemme have

Den dejlige nemme have

– spar tid på det kedelige havearbejde 

Interesseret i en nem og smuk have? Det er de fleste haveejere, og målet er indenfor rækkevidde.
Løsningen er en bl.a. en beplantning af buske og gode, stabile bunddækkestauder, som er tilpasset de eksisterende forhold. 
Er du træt af at slå for meget græsplæne, så erstat dele af den med blomstrende, nemme planter, som passer sig selv. De vil også tiltrække insekter og forøge bio-diversiteten i haven – især hvis de udvalgte planter også er foderplanter for f.eks. sommerfugle.
Ved det rette plantevalg kan det lade sig gøre at lave nogle smukke bede i haven, der har en hurtig etablering og vil behøve minimal pasning i årene fremover.   

Under foredraget vil der blive givet eksempler på flere kombinations-muligheder med hensyn til jordbundforhold, lysforhold, vækstformer samt dekorativ anvendelse af både blomster, blade og andre strukturer. 
Forårsblomstrende løg- og knoldplanter vil også blive inddraget – og selv skvalderkålsbedet er der løsninger til. Nogle af sammensætningerne vil blive udleveret på skrift, så det er nemt at overføre dem til egen have. Foredraget henvender sig både til nybegyndere og mere erfarne haveejere.