Skip to content

Kontoret holder sommerferie fra den 25.06 til og med den 08.08. Der er lukket for personlig betjening og telefonen besvares ikke i ferieperioden. Vi tjekker løbende mails, men I må forvente en længere svartid end normalt. Vi glæder os til at se jer igen efter ferien og vi er tilbage på kontoret mandag den 09.08. Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer!

Foredrag, børns spil, FOF Nordvestjylland, Jan Kjær, Holstebro

Hjælp spillet ta´r mit barn - Jan Kjær

Et inspirerende foredrag med bestsellerforfatter Jan Kjær om at hjælpe forældre med at skabe gode computerspilvaner i hjemmet

• Har dit barn svært ved at slukke for computerspillet?
• Er spillet blevet årsag til konflikter i hjemmet?
• Vælger dit barn spiltid frem for familietid?

I mange danske hjem er computerspil blevet centrum for konflikter. Og for mange forældre kan spillene være svære at tackle. Diagnosen ’gaming disorder’ er blevet anerkendt af WHO. Center for Ludomani advarer om gamblingaspekter i børnespil. Og forskere sammenligner afhængigheden af spil med afhængighed af hårde stoffer. Det lyder skræmmende, men hvor bekymret bør du som forælder reelt være? I foredraget Hjælp! Spillet ta’r mit barn stiller bestsellerforfatter, foredragsholder og forælder Jan Kjær skarpt på spillenes fastholdelsesmekanismer. Han samler retningslinjer, som kan hjælpe forældre med at håndtere spilkonflikter, og giver gode, konkrete råd om, hvordan du skaber gode computerspilvaner i hjemmet. Jan Kjær er forfatter til bogen med samme titel som foredraget, der udkommer den 9. juni 2020.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.09.2021 19:00-21:00 Holstebro Bibliotek FOF Foredragsholder

FOF Foredragsholder