Skip to content

Nye åbnings- og telefontider. Fra mandag den 4. oktober er kontoret åbnet for personlig betjening mandag til onsdag fra 9-12. Telefonen er derudover åben onsdage fra kl. 16 - 19.

Gå til syning i FOF

Re-design - weekendkursus

Ligger du inde med tøj, som du bare ikke får brugt? Måske sidder det dårligt, måske synes du modellen er gået af mode, men tøjet er alligevel for godt til at smide ud. Så kan du på dette weekendkursus få inspiration til at re-designe tøjet.

En del tøj ligger desværre og samler støv, selvom det ikke fejler noget, måske også hjemme ved dig?  På dette kursus kan du give det nyt liv. Det simple projekt kan være at lave en kjole om til en nederdel, en bluse eller lign. Du kan også kaste dig over at lave f.eks. børnetøj fra bunden, og bruge de flotte prints, det gamle tøj har. 

Om du kan lide tanken om genbrug og om at spare klimaet ved at re-designe, eller om du synes meget tøj simpelthen er for godt til at smide ud, er lige meget. Her er plads til alle som har lyst til at sy.

Kurset henvender sig til dig, der har erfaring med at sy, ikke nødvendigvis meget, men du kan de basale ting.

Du skal medbringe en velfungerende symaskine, en god saks, målebånd, lineal, knappenåle m.v. og selvfølgelig kludene, der skal have nyt liv.

Underviseren medbringer et lille udvalg af stof, som du kan supplere dit redesign med, resten skal du selv medbringe.

Eventuelle materialeudgifter afregnes med underviseren.

Vel mødt til en hygge og lærerig syweekend!
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 12.11.2021 16:00-19:00 FOF - Brogårdsvej 2 Linda Højgaard Olsen
2 Lørdag 13.11.2021 10:00-15:00 FOF - Brogårdsvej 2 Linda Højgaard Olsen
3 Søndag 14.11.2021 10:00-15:00 FOF - Brogårdsvej 2 Linda Højgaard Olsen
Linda underviser i syning og mad for unge i Holstebro
Underviser

Linda Højgaard Olsen

Jeg hedder Linda, er 34 år og underviser hos FOF Nordvestjylland i flere hold inden for kreativ syning.

Jeg har syet ,siden jeg var ca. 7-8 år og kunne betjene min mors industri-symaskine. Jeg har siden bygget på med diverse kunnen og teknikker indenfor syning. Jeg holder rigtig meget at sy tøj til mig selv, det er fedt at kunne sætte sit eget præg og ikke altid ligne de andre. Men jeg har i den seneste tid også fået øjnene op for at sy børnetøj til familie og venner, det er dejligt at kunne glæde andre med noget unikt.

På mine hold skal der være plads til smil og grin. Jeg holder meget af hyggelig, social samvær, imens man kan producere et godt stykke håndværk.

Udover syning underviser jeg også i grundlæggende madlavning for unge mellem 18 og 30.

Jeg elsker selv at lære nyt og blive udfordret, har du det på samme måde, håber jeg, vi ses på et af mine kurser