Skip to content

Nye åbnings- og telefontider. Fra mandag den 4. oktober er kontoret åbnet for personlig betjening mandag til onsdag fra 9-12. Telefonen er derudover åben onsdage fra kl. 16 - 19.

Litteraturklubben, bliv dus med danske klassikere, FOF Nordvestjylland, Holstebro

Litterturklubben - vi læser danske klassikere

Litterturklubben - vi læser danske klassikere

Elsker du at læse bøger? Eller vil du gerne komme i gang med at læse? På dette kursus
læser vi nogle af de danske klassikere, og vi får os en hyggelig og lærerig snak om hvert
værk. Her er alle velkomne, uanset læsevaner og erfaring. Litteraturen er nemlig for alle.

Formålet med dette kursus er at få en god og lærerig snak om nogle kendte danske skønlitterære værker. Fra
gang til gang læses der korte romaner, noveller eller uddrag af større værker, og til
undervisningen laver jeg et spiseligt og bredt formidlet oplæg med afsæt i en mulig vinkel
på dagens værk. Så bliver ordet givet frit, og vi kan tale sammen om værket, både ud fra
mit oplæg og især ud fra deltagernes egne oplevelser af teksten. Det vigtige er samtalen
om litteraturen og de mange forskellige tolkninger og holdninger, som man kan have til
den.

Forslag til værker, i undervisningsrækkefølge:

– Babettes gæstebud (Karen Blixen)
– Den forsvundne fuldmægtig (Hans Scherfig)
– Gift (Tove Ditlevsen)
– Pesten i Bergamo (J. P. Jacobsen)
– Hærværk (Uddrag) (Tom Kristensen)
– Løgneren (Martin A. Hansen)
– Vangede billeder (Dan Turéll)