Skip to content

Kontoret holder sommerferie fra den 25.06 til og med den 08.08. Der er lukket for personlig betjening og telefonen besvares ikke i ferieperioden. Vi tjekker løbende mails, men I må forvente en længere svartid end normalt. Vi glæder os til at se jer igen efter ferien og vi er tilbage på kontoret mandag den 09.08. Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer!

FOF Nordvestjylland, lær at brygge øl, Struer Håndbryg

Bryg din egen juleøl

Bryg din egen juleøl

Bryg din egen juleøl

Bryg din egen juleøl og sæt ekstra kolorit på julefrokostbordet i år!  Deltag og lær at lave din egen juleøl og få samtidig en hyggelig og velsmagende oplevelse.

Brygmester Lehmann Højriis står for undervisningen. Først får du et øl-foredrag. Både om mikrobryggeriet og om alle elementer i brygge-kunsten. Du lærer om malt, humle og gær og om det udstyr, der skal til - og selvfølgelig om processen at brygge øl. Vi anbefaler, at deltagere bliver hentet og bragt, da der nydes øl under forløbet.

Inden du selv skal i gang og i lære som brygmester, skal du vælge, om din juleøl skal være lys eller mørk og hvilken alkoholprocent, den skal have.

Første undervisningsgang produceres øllet og afslutningsvis stilles øllet til gæring. Du kan medbringe en madpakke til frokost - eller købe en specialitet hos Struer Håndbryg: To frankfurtere med kartoffelsalat med Saga Ale og Borgmesterbryg. Serveres med lækkert madbrød bagt med øl og malt - herligheden koster kr. 150,- og skal forudbestilles (du kontaktes pr. mail forud for kurset). Det er også muligt at bestille kaffe og rundstykker til 50,-  (du kontaktes pr. mail forud for kurset).

Anden undervisningsgang er der øl-smagning i bryggeriet - og så skal din egen øl tappes og på flaske.
Denne aften kan du købe kaffe og ølkage til 45,-.

Dine omkostninger ud over kursusgebyret er til udstyr og flasker i alt kr. 250,-, som betales ved kursusstart.

Om Struer Håndbryg
Struer Håndbryg er et mikrobryggeri, som startede i 2012 af Lehmann Højriis og hans familie. I dag har bryggeriet en eksklusiv årlig produktion på ca. 20.000 liter øl i flasker. Nogle øltyper produceres både i flasker og i 20 liters fustager. Der brygges i dag øl i ni varianter, hvoraf tre af dem er årstidsbryg.
Ud over øl produceres også dessertvinen Nektaren - en med chili og en med humle. Struer Håndbryg har også honning-cider brygget på dansk honning, citron, mynte og gær på programmet.