Skip to content

Nye åbnings- og telefontider. Fra mandag den 4. oktober er kontoret åbnet for personlig betjening mandag til onsdag fra 9-12. Telefonen er derudover åben onsdage fra kl. 16 - 19.

Seniorhøjskolen efterår 2021

Seniorhøjskolen efterår 2021

17.09.21:

"LIV OG DØD" er en fortællekoncert med Mette Kathrine Jensen Stærk og Carl Erik Lundgaard, henholdsvis tidl. studerende og tidl. underviser på Det Fynske Musikkonservatorium. Sammen har de lavet en tankevækkende, kærlig, alvorlig, humoristisk fortælling om døden. Forhåbentlig kommer man hjem med lidt ny luft under vingerne, og en bevidsthed om at døden og det at være i live er stærkt forbundet. Gode historier, sange og melodier om døden og nærmeste omegn.

15.10:

KURT KOM FORBI - KAFFE MED KURT

Om typerne, originalerne, fantasterne og skæbnerne.

ALMINDELIGE menneskers UALMINDELIGE historier.

KAFFE MED KURT

Er titlen på det foredrag-causeri, som Kurt kommer til Holstebro med

Kurt Leth kendt fra TV SYD, TV 2 Østjylland med sine udsendelser: 

Kaffe med Kurt og Kurt kom Forbi.

Endelig har Kurt også  for år tilbage arbejde også Radio Midt og Vestjylland

Billed-foredraget/causeriet er en medlevende rejse igennem Kurt Leths tid som reporter.

Et foredrag fyldt med humør, sjove og forunderlige oplevelser.

29.10:

Kampen for frihed

Finn Tarpgaard fortæller om Christian Ulrik Hansen - en af hovedpersonerne i frihedskampen

Et foredrag om mod og handlekraft i en svær tid, hvor magten lå hos nazismen i Europa.
Nazismen regerede i Danmark og ondskab og løgn var en del af forsøget på at holde fast
i magten.

Chr. Ulrik Hansen var en ung student under krigen, men blev en betydningsfuld leder af
modstandsgrupper, som forsøgte at spænde ben for nazismens magtudøvelse. Det
krævede mod og viljestyrke og ikke mindst en stærk tro på, hvad der virkelig betyder
noget - og så kæmpe for det. Han var parat til ”at sætte livet ind for sandheden”. Chr. U.
Hansen var belæst inden for både historie, region og filosofi, men var samtidig den
praktiske og handlingsprægede. Derfor følger vi ham både i hans svære overvejelser
over, hvilken vej han skulle vælge i livet og i hans livsfarlige opgaver som
modstandsmand.

12.11:

CUBA

Caribiens perle - efter Castro

- foredragsshow af Rasmus Krath

* Cuba - et diktatur, hvor folk fester og er glade?
* Cuba - et kommunistisk paradis eller mareridt?
* Cuba - på vej til at åbne sig for omverdenen?

Rasmus Krath rejser Cuba tyndt og tager publikum med rundt i det både dragende smukke og hårdtprøvede land, som cubanerne kalder Caribiens perle. Med sig selv som indsats opsøger Rasmus det cubanske folk, lytter til deres historier om livet i den kommunistiske nation, der næsten i trods emmer af liv, salsa og løssluppenhed. I foredraget samler Rasmus trådene og præsenterer det nutidige Cuba, mens han trækker bånd tilbage til landets kontroversielle historie, hvor Fidel Castro formåede at vinde over USA ved det berømte slag i Svinebugten i 1961 - en sejr der gav Castro den opbakning fra cubanerne, som banede vej for Castro familiens næsten 60 lange jerngreb om landet. Et greb der nu med indsættelsen af en ny præsident i 2018 er afsluttet.  Rasmus spørger cubanerne: Hvordan er det at leve i Cuba uden Castro?

26.11:
 
Kilimanjaro, Safari og Zanzibar - Eventyret i Østafrika 
Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, ligger i Tanzania i det østlige Afrika. Bjerget er verdens højeste fritstående bjerg, og omkranset af et enormt dyreliv samt en fantastisk kultur. I dette foredrag tager Jacob Klaris-Jensen, publikum med på eventyr i det nordlige Tanzania og på øen Zanzibar.

Den erfarne foredragsholder og bjergbestiger Jacob Klaris-Jensen, har siden 2011 guidet flere hold danskere til toppen af bjerget. Jacob fortæller engageret og vidende om Kilimanjaro, fra de forskellige klimazoner på bjerget, til livet og dagligdagen på en bestigning af Afrikas top. Ligeledes om den spændende Masai kultur, som man møder for foden af bjerget. Men Østafrika er meget andet end bjergbestigning på Kilimanjaro. Mulighederne for safari i nogle af verdens bedste nationalparker er enorme, og vi kommer i dette foredrag også forbi livet på altid fantastiske Zanzibar.

17.12:

Nikolaj Andersen, sanger og foredragsholder

LIS SØRENSEN er populær som aldrig før.
2019 har været et sandt triumftog for hende. Hun har spillet for næsten en halv million danskere - både solo og sammen med veninderne Anne Linnet og Sanne Salomonsen. Desuden udgav hun i september den anmelderroste bog "Jeg er kommet for at synge", og midt i oktober blev hun hædret med Danish Music Awards ærespris. Danskerne har virkelig taget Lis Sørensen til deres hjerter -for de mange flotte, stemningsfulde sange og for hendes smukke, kraftfulde stemme.
 
LIS SØRENSEN FOR FULD UDBLÆSNING. Undertegnede tilbyder at stå for et arrangement, hvor jeg foruden at akkompagnere også er forsanger, når vi sammen synger et stort udvalg af hendes populære sange. Desuden fortæller jeg på festlig vis om hendes liv, kunst og samarbejde med 2 nære venner og kollegaer - Anne Linnet og Sebastian. Teksthæfter medbringes.