Skip to content

Nye åbnings- og telefontider. Fra mandag den 4. oktober er kontoret åbnet for personlig betjening mandag til onsdag fra 9-12. Telefonen er derudover åben onsdage fra kl. 16 - 19.

Seniorhøjskolen Holstebro forår 2022, hør interessante foredrag og bliv del af fællesskabet, FOF Nordvestjylland

Seniorhøjskolen forår 2022

Seniorhøjskolen forår 2022

25.02.22: Troubadouren René Schmidt: "Folkesange fra nær og fjern"

René Schmidt synger, spiller og fortæller - og skaber et helt univers med forskellige tider, steder og stemninger.

Disse folkesange vil være med til at skabe en atmosfære af hygge og nostalgi. Alle vil kunne nynne med på denne musikalske rejse, som også byder på små lystige anekdoter om forfattere og komponister. René Schmidt har gennem årene komponeret musik til mere end 500 TV-udsendelser og samarbejdet med en bred vifte af kendte danske skuespillere. Typisk kender man ikke komponisten bag den slags musik, men nu kommer vi til at kende ham mere og mere - i hvert fald som troubadour og entertainer. Og mon ikke han giver sin nye Bornholmersang "Bornholm vor folkekære ø" 

 

18.03: Bente Møller gør os klogere på bedsteforældrerollen

Forstå dit barnebarn og elsk det, som det er!

Det er skønt at få børnebørn, og en hel anden rolle end da I selv blev mor og far.

Som bedsteforælder kan I noget helt særligt, og for de fleste er det både berigende og udfordrende.

Hvordan kan vi forstå vores børnebørns adfærd og holde af dem som de ER, så de får muligheden for at blive til dem, de gerne vil være?

Forstå børn af i dag og skab en åben dialog med din datter/søn om gode aftaler omkring børnene.

 

08.04: Kai Hartmeyer - Journalist på Livstid

Fortælling om et langt liv med journalistik. Bl.a. udsendt som krigsreporter til Calcutta i Indien i 1971. Udsendt som sportsreporter til Olympiske Lege, første gang med DR i Montreal 1976, med Gunnar Nu Hansen som min chef. Siden også til Moskva, Los Angeles, Seoul og Barcelona. Efter 14 år i Danmarks Radio, fra 1989 studievært og nyhedschef på TV MIDTVEST i Holstebro. Har oplevet udviklingen fra den gang vi lavede TV indslag til Preben Heides Landet Rundt på filmruller og lydbånd, til nutidens digitale TV- verden. Et foredrag krydret med mange personlige oplevelser.

Foredrag med flere videoklip.

 

22.04: Karen Vind Andersen - En mønsterbrydende dannelsesrejse i Afrika

Sådan har jeg formuleret mit eventyr. Efter en meget lang periode med stress og angst måtte jeg fortvivlet forlade min arbejdsplads og det arbejde, som jeg elskede og var rigtig god til.

Jeg afleverede mine ting på skolen i januar, og da jeg kom hjem, satte jeg mig i bogstaveligste forstand ned i min sofa og sagde til mig selv:... nu har du to muligheder. Synk dybere ned i sofaen eller gør noget crazy.

3 måneder senere sad jeg i et fly på vej til Ghana. Planen var, at jeg skulle arbejde med elevinkluderende undervisning. Jeg er laborant, sygeplejerske og underviser, så jeg kunne tilbyde dem en del faglig ekspertise.

Hør historien om min rejse, hvor jeg blev udfordret på det, jeg var allermest ramt af - nemlig det at være kontrolfreak, chickenmon og med en ret stor portion ængstelighed.

Det var en fuldstændig fantastisk rejse ... på alle måder!

 

06.05: Flemming Både - Benny Andersen - nationalskjald

 

Da Benny Andersen døde i 2018 havde han mere end 60 år som professionel digter bag sig. Et kendetegn for ham er at han som regel fik smilet frem med sine digte, men også viserne er folkekære - Ikke mindst Svantes Viser og alle sangene til Rosalina.

 

Jeg fortæller i et musikalsk foredrag om den beskedne og elskelige dansker, om hans 3 ægteskaber, der fik stor betydning for hans digte - og der er selvfølgelig masser af fællessange.

Benny Andersen er den mest læste og sungne moderne danske lyriker.

Jeg sætter vand over til et par herlige timer, så lige om lidt er kaffen klar!