Skip to content

F16 - et jagerflys historie

F16 - et jagerflys historie

F16 – et jagerflys historie
Torsdag den 17. marts kl. 19 på Biblioteket

Jubilæumsbogen ”F-16: på vingerne med danske jagerpiloter” blev udgivet i forbindelse med F-16’s 40 års jubilæum i Flyvevåbnet. Drivkræfterne bag bogen er (pens.) oberst Svend ”JOS” Hjort og major Thomas ”MET” Kristensen.

De to piloter vil sammen fortælle om F-16 flyets historie. De kommer omkring de første flyvninger samt testforløbet i USA. Efterfølgende vil implementeringen af flyet på Flyvestation Skrydstrup blive berørt, inden F-16 som våbenplatform belyses. I den sammenhæng vil de forskellige opdateringer, som flyet har været igennem gennemgås. Endelig vil de fortælle om de forskellige internationale operationer som F-16 har været en del af.

Svend ”JOS” Hjort var som testpilot den første dansker, og nummer 19 i verden, der fløj F-16 tilbage i 1977. Han deltog i testprogrammet af F-16, og var med til at implementere flyet på Flyvestation Skrydstrup, som chef for Eskadrille 730. ”JOS” fløj sin sidste tur i F-16 i 1993.

Thomas ”MET” Kristensen har fløjet F-16 siden 1993, hvor han startede sin karriere på Flyvestation Aalborg. Han er den eneste dansker, der har deltaget operativt i de fire krige, som Flyvevåbnet har været indsat i. Med 3800 flyvetimer på F-16 er ”MET” en af de mest erfarne jagerpiloter i Danmark.

Foredraget er rigt illustreret af billeder og film.

Billetter á 100 kr. + gebyr kan købes på www.odderbilletten.dk/arrangementer

Arrangementet er lavet i et samarbejde mellem FOF Odder og Odder Bibliotek.