Skip to content

Vi åbner op igen d. 17. januar. Husk coronapas og mundbind.

Simi Jan, foredrag, Odense, FOF

Da Taliban tog magten - en barsk beretning fra frontlinjen

Da Taliban tog magten – en barsk beretning fra frontlinjen
Kom til foredrag med journalist og tv-korrespondent for TV2-Nyhederne, Simi Jan, som fortæller den dramatiske og personlige historie om dengang, Taliban indtog Kabul  

Den dag Taliban indtog Kabul, tonede Simi Jan frem på de danske tv-skærme, direkte fra Kabul, for at berette om verdenshistorien. Hun var samme dag landet i Kabul med det sidste fly, inden alle kommercielle fly blev indstillet. For da alle begyndte at flygte, pakkede hun sine ting og tog af sted. De kommende dage var hun som en af få internationale journalister – og den eneste danske – helt tæt på de kaotiske evakueringsscener ved lufthavnen, hvor tusindvis af desperate kvinder, mænd og børn forsøgte at flygte. Hun mødte traumatiserede børn, der var blevet væk fra deres forældre. Kvinder, der frygtede for deres liv og mænd i gråd.

Simi Jan blev senere selv evakueret i et amerikansk transportfly sammen med flere hundrede afghanere. Blot et døgn inden et stort selvmordsangreb dræbte mindst 182 mennesker heriblandt 13 amerikanske marinesoldater, netop der, hvor hun havde befundet sig hver dag.

Hør Simi Jans barske og personlige beretning fra frontlinjen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 23.03.2022 19:30-21:30 Seniorhus Odense Simi Jan

Simi Jan