Skip to content

Vi oplever i øjeblikket problemer med indbetalinger med dankort. Indbetaling med girokort fungerer fortsat. Vi arbejder på at løse problemet.

Glimmer og magi i hverdagen

Glimmer og magi i hverdagen

Foredrag og rundvisning til fyraftenstid v/ forstander Inge Fjord – kom og få et kig ind på en ganske særlig skole midt i Odense.

Velkommen til en indlevende aften på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense, hvor forstander Inge Fjord vil fortælle om den unikke friskole midt i Odense, der laver skole med æstetisk program, således at en danser dannes og uddannes. Samtidig rummer skolen den elitære dansegrunduddannelse (AMOK DGU), der i samarbejde med Odense Katedralskole uddanner dansere, der målrettet sigter efter en professionel dansekarriere. Uddannelsen er netop blevet statsanerkendt som danseuddannelse indenfor moderne dans og klassisk ballet. Inge Fjord vil fortælle og vise rundt på skolen, og der bliver også mulighed for at se elever danse og høre dem fortælle om deres hverdag med masser af træning, dans, lektier og produktionsforløb.