Skip to content
Se mere om Corona

Oliemaling -fugle og dyr

Oliemaling -fugle og dyr

Med udgangspunkt i Johannes Larsens mesterlige fugleskildringer arbejder vi med oliemalingen i studier af fugle og dyr. Som regel bruger vi jagtbytte som model, men udstoppede fugle og havens levende modeller kan også anvendes. Vi arbejder fra den tegnede skitse og frem mod et færdigt værk.
Hvis du ikke har prøvet at male med oliemaling før, kan det anbefales at følge ”Oliemaling 1 eller 2” inden, men det er ikke en forudsætning.
Vi arbejder med kvalitetsmaterialer og uden organiske opløsningsmidler.
Medbring pensler til oliemaling (flade, stive) str. 18/20, 12 & 6/8, lærred opspændt på blindramme eller til plade, klude, syltetøjsglas med solsikkeolie, lille kop til malemiddel. Oliemaling.
På museet kan man låne staffeli, tegnebræt til opsætning af lærred.
Kontakt underviseren for komplet materialeliste med links til forhandlere.

Oliemaling 3 + 4 kan tages enkeltvis eller begge, vi tilrettelægger undervisningen efter deltagernes behov.

Husk at medbringe madpakke. Frokost kan også købes/bestilles i Kaffehuset.