Skip to content

Coronavirus - retningslinjer

 

Opdateret: 25. maj 2021

Aftenskolerne kan igen åbne for indendørs tilbud fra 21. maj 2021. Vi glæder os til at se alle nye og gamle kursister igen!

Hos FOF Randers har vi enkelte workshops og sommerkurser planlagt før sommerferien. Fra den nye sæson i august/september åbner vi op for masser af kurser, foredrag og motionshold som vi plejer.

Hold øje med hjemmesiden, som opdateres løbende. Hvis du vil modtage nyt, kan du følge os på Facebook.

Herunder fortæller vi lidt mere om det praktiske omkring covid-19, som du har brug for at vide, når du går på et hold hos os.

Har du spørgsmål, kan du sende en mail til adm@fof-randers.dk eller ringe til os på tlf. 87 12 40 40. 

Er du i tvivl om noget i forhold til covid-19, kan du læse mere om den aktuelle situation og myndighedernes gældende retningslinjer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Kulturministeriets hjemmeside og coronasmitte.dk. Du kan også ringe til corona-telefonen og få hjælp og vejledning.

 

Det skal være trygt at gå på aftenskole

Sikkerheden for vores deltagere og undervisere kommer i første række. Derfor er det fortsat vigtigt med retningslinjer, der sætter rammen for at alle trygt kan deltage i kursusaktiviteter. 

Rengøring og god afstand

Vi sørger for at det gældende forsamlingsloft og afstand til de andre kursister kan overholdes i vores lokaler. Samtidig har vi fokus på ekstra rengøring, udluftning og god hygiejne. Husk også at holde afstand i forbindelse med fx omklædning før og efter motion.
Du vil som deltager have adgang til håndvask eller hånddesinfektionsmiddel på undervisningsstederne. Vi opfordrer til, at du også selv medbringer håndsprit.

Tak for din hjælp

Når du deltager i aktiviteter hos os, beder vi dig følge sundhedsmyndighedernes generelle råd om forebyggelse af smitte: Hold afstand, vask/sprit hænder, host eller nys i dit ærme, begræns fysisk kontakt og bliv hjemme, hvis du er syg. Kontakt os, hvis du bliver testet positiv for coronavirus efter at have deltaget i undervisning hos os.

Vi ses!

Vaske hænder