Skip to content

Mayaerne. Fortid og nutid - ved Nikolaj Witte

Mayaerne. Fortid og nutid - ved Nikolaj Witte

Foredrag om Mellemamerikas mayaer

Oplev en rejse gennem Mexico og Guatemala i mayafolkets spor med Nikolaj Wessel Witte.
Mayaerne var det eneste amerikanske folk hvis skriftsprog nåede et meget komplekst niveau, og hvis bøger med deres skrevne hieroglyffer stadig giver ny viden om deres liv. Nikolaj Wessel Witte rejste ind i de gamle mayaers land for at møde de mennesker der stadig kalder sig mayaer, og for hvem fortidens guder stadig lever.
I foredraget skal vi klatre op på pyramiderne, se ned i gravene og undersøge tegnene på væggene. Vi skal til marked og til religiøse ceremonier for at forstå at kulturen i det centrale Amerika stadig kæmper for at overleve i en moderne verden.

Foredraget om mayaernes vidundere

Nikolaj Wessel Witte tager dig med forbi de storslåede pyramider, ind i de moderne kirker, med til ceremonier og på shopping på markeder.

I foredraget fra Mexico og Guatemala skal du se fortid, nutid og kulturmødet.

 

Foredraget er åbent for alle og er samtidig også en del af FOF Højskolen