Skip to content
Kraetivt værksted børn FOF Randers

Rummelige figurer for børn med særlige behov

Har du lyst til at lave forskellige former for billedkunst og har du nogle særlige behov, som gør, at der skal tages lidt ekstra hensyn – så er dette hold noget for dig. Vi har lavet tre kreative værkstedsdage i foråret 2022, med hver sit tema, du kan gå på et eller flere.

På hver værkstedsdag arbejder vi primært med en teknik eller et materiale. De fleste gange vil der indgå tegning.

Jeg hedder Marianne og er underviser på alle værkstedsdage. Jeg elsker at tegne og male og lave andre former for billedkunst. Jeg er faktisk så glad for billedkunst, at det nu er blevet mit arbejde. Jeg har været skolelærer engang og jeg er stadig meget glad for at være sammen med børn og jeg glæder mig til at møde jer og have det hyggeligt, mens vi tegner, maler og meget mere.

Din far eller mor eller en anden som kender dig godt, er velkommen til at komme med på værkstedet, hvis det er bedst for dig.
Inden hver værkstedsdag sender jeg dine forældre en mail med flere detaljer og med dagens program. 

HUSK:

Tøj som må blive beskidt og madpakke. 

Dine egne farver og blyanter, hvis du gerne vil bruge dem. Det er frivilligt – vi har materialer.

Alder: 8-12 år. Kontakt administrationen hos FOF, hvis dit barn er interesseret, men alderen ikke passer helt.

Rumlige figurer
Vi skal lave sjove væsner, små trofæer og smukke blomster af pap, køkkenruller og genbrugsmaterialer. Jeg viser dig, hvordan du kan lave forskellige figurer og hvis du har lyst, kan du bruge din fantasi og lave de figurer du bedst kan lide.

Vi spiser madpakker kl. 12 og holder en pause kl. 13.30.

 

Se også:

Maleri for børn med særlige behov

Tegning for børn med særlige behov

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 23.04.2022 11:00-15:00 FOF Marianne Bastholm Schmidt
Portræt af Marianne Bastholm Schmidt - underviser ved FOF Randers-Mariagerfjord

Marianne Bastholm Schmidt

Jeg har tegnet og malet det meste af mit liv. Jeg nyder at udtrykke mig kreativt og er optaget af de teknikker og det håndværk som hører med. Jeg har tidligere udstillet en del, primært i kunstforeninger. 

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet i skoleverdenen i mange år. Jeg har nu sagt mit job op for at have mere tid til billedkunst. Jeg arbejder bl.a. med tegning, akvarel, maleri og forskellige former for grafik. Samtidig med at jeg selv lærer mere, har jeg lyst til at lære fra mig og dele glæden ved det kreative med andre.