Skip to content

Hvorfor sundhed?

Hvorfor sundhed?

Der er stort set ikke noget, der er vigtigere end vores sundhed. Og netop derfor er der måske heller ikke meget, der kan fremkalde følelser, som når vi taler om sundhed, og hvad man kan gøre for den. Men Chris MacDonald formår at inspirere uden brug af løftede pegefingre. 

I mere end 20 år har han beskæftiget sig med emnet og formår på enormt underholdende vis at omsætte videnskab til smil – og til noget, som er relevant for de fleste.
Men hvad er så nøglerne til en sund hjerne og krop? Over de sidste årtier har Chris gravet sig ned i videnskaben omkring menneskets fundamentale behov for at finde det svar. De indbyggede behov, der skal opfyldes, hvis et menneske skal være sundt både fysisk og mentalt. I dette inspirerende foredrag, der har trukket udsolgte sale landet over, vil han med humor og bid præsentere sine og videnskabens dybeste opdagelser om netop de behov. Han vil dele den liste over behov, som naturen har skabt i os – og som sikrer, at vi som art er sunde, både fysisk og mentalt.

Følelsen af at have energi til at gøre de ting, vi gerne vil i livet, er en af de bedste følelser, vi kan have som mennesker og på den anden side hvis vi ingen energi har, bliver alt mere op ad bakke, end det behøver at være.
 
Dette er ikke et foredrag om broccoli, løbeture og quick fixes, det er en rejse tilbage i vores evolutionære historie; en rejse dermed humor og store aha-øjeblikke afdækker, hvorfor vi mennesker er udstyret med præcis de behov, vi har. Og hvordan vi nemmest opfylder dem.

Et foredrag, som uundgåeligt vil generere mange gode grin – også i dagene efter. Og en oplevelse, der landet over har givet stof til eftertanke hos ledere, medarbejdere og mennesker, der gerne vil have inspiration til øget sundhed. Chris taler åbent og med humor om de udfordringer, som han selv, og vi alle, har med sundhed – så tilhørerne går hjem med mod på kampen og et smil på læben.