Skip to content

Jul i det gamle Norden

Jul i det gamle Norden

Juleblótet var den største offerfest i løbet af året i det gamle Norden. Festen lå i den mørkeste tid, på det tidspunkt hvor man med det blotte øje kunne se, at dagene blev længere, o. 13. januar. 

Man spiste og drak og festede sammen med guderne og forfædrene i flere dage. 

Det var slægtsgilder, sammenskudsgilder med mængder af svinekød, sødgrød og hvedekager, og så drak man stærkt, sødt øl af store drikkehorn. Når ølhornet gik rundt i kredsen, sagde hver enkelt: ”Godt år og fred”.

I julen herskede fred; det var utænkeligt at føre fejder. Man tog desuden varsler af fremtiden under julefesten, for de gamle nordboer vidste, som alle andre naturfolk, at det er i den hellige fest, at fremtiden skabes, og at fællesskabet etableres på ny.

Med dette som udgangspunkt vil jeg fortælle om julens kulturhistorie og dens mange traditionslag: om juletræ, julemand, nisser, gavegivning osv. Selvfølgelig vil jeg også berøre, hvordan det gik til, at julen blev flyttet fra d.13.januar til d. 25.december - fortællingen om det lille fredsbarn fra Betlehem, som viste sig at være en stærkere konge end Thor.