Skip to content

Karen Blixens breve

Karen Blixens breve

Oplev et udvalg af Karen Blixens breve læst af skuespiller og Blixen-fortolker Annethia Lilballe.

Få indblik i et intenst liv fyldt med kærlighed og eventyr og et liv med ubærlige sorger, store anstrengelser og vanskeligheder.

Karen Blixen skrev ofte breve til familien hjemme i Danmark, under hendes 17 år som landmand/farmer i Afrika (1914-31). Hovedparten af brevene er til broderen Thomas og moderen Ingeborg Dinesen, der begge besøgte Karen Blixen på farmen i Kenya. Der er også breve til søstrene Inger ”Ea” de Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse, victorianisme og kønsmoral.

Brevene viser en anden og mere nuanceret side af mennesket bag forfatteren, og de bidrager således med nye facetter til forståelsen af hendes personlighed. Brevene bærer præg af en ærlig afsender, der gør sig erfaringer og får indsigter. Karen Blixen fremstår her som et menneske, der ville opleve det store i livet.

Vi serverer naturligvis et glas ”skum” (Karen Blixens ord for Champagnebobler), og skåler med Fru Blixen.

OBS: Vær opmærksom på, hvor du tilmelder dig, da flere af foredragene bliver afholdt flere forskellige steder på Sjælland.