Skip to content

Gotved og yinyoga

Gotved og yinyoga

Her får du det bedste af to stilarter, den rytmiske opvarmning med Gotved systemet og Yin yogaens kropsafbalancerende øvelser.

Hvad er Gotved gymnastik?
Gotved gymnastik er en gymnastik form, der er baseret på Helle Gotveds principper om kroppens naturlige bevægelser, og brugen af musik der understøtter bevægelserne. Du opnår forbedret kropsbevidsthed, samt styrke og velvære i krop og sind.

Hvad er Yin yoga?
Yin yoga er en langsom og rolig yoga træning, der er baseret på principper fra traditionel kinesisk medicin. Vi arbejder med at strække bindevævet for at opnå en mere fleksibel krop uden smerter og stres. Yin stillingerne påvirker medianbanerne og energiflowet i kroppen og ud i organerne.

Det er en yoga form, hvor alle kan være med, da øvelserne tilpasses den enkelte, og man altid tager udgangspunkt i, hvordan øvelsen opleves i egen krop. Stillingerne holdes fra 2-5 minutter.

Yin yoga handler ligesom Gotved gymnastik om at mærke efter, være til stede og opleve kroppen, som den er - lige nu og her.

Alle kan være med