Skip to content

MediYoga

MediYoga

MediYoga er en meget mild yogaform, som giver en dyb fornemmelse af indre ro og velvære. Mange sygdomme giver stress i krop og sind. MediYoga er særlig velegnet hvis du har udfordringer, f.eks. hjertesygdom, rygsmerter, stress, søvnbesvær, fibromyalgi m.v.
Alle MediYoga-øvelser kan udføres med hensyn, f.eks. siddende på stol.
MediYoga stammer fra Kundalini Yoga, og består af:
· Enkle, langsomme og bløde bevægelser med fokus på kroppens kerne.
· Grundig og rolig træning af åndedrættet, samt meditation og afspænding.
· Teknikker der styrker koncentrationen og giver ro i tankerne.
Jeg guider dig opmærksomt og nænsomt igennem alle øvelser, og den blide opvarmning. Der indgår lidt teori, for at give dig en forståelse for elementerne i MediYoga.
MediYoga er udviklet i Sveriges sundhedssystem og benyttes i rehabilitering til f.eks. hjerte-/karsygdomme, rygsygdomme mm.

Info om underviser:
Fysioterapeut i 20 år, med erfaring indenfor kol, hjertesygdom, diabetes, kræft, samt forskellige lidelser relateret til muskler og led.
Uddannet instruktør i MediYoga, Mindfulness og Qigong.
Du er velkommen til at kontakte underviser/FOF, hvis du har spørgsmål.

Det er en forudsætning for deltagelse på disse hold, at hver enkelt deltager underskriver en erklæring hos læreren på holdet, hvori man angiver at have et handicap relaterende til undervisningen i et bestemt fag. Der skal således afgives erklæring for hvert fag man deltager i. Har man en gang afgivet erklæring, vil denne fremover være gældende for deltagelse i det pågældende fag.