Skip to content

Herregod yoga prøvetimer

Herregod yoga prøvetimer

Måske du har hørt om yoga, og tænkt: ”det ku’ være spændende at prøve”, men aldrig taget det næste skridt og kommet afsted. Her har du muligheden: et herrehold, der ikke kræver andre forudsætninger end at møde op med din krop og i tøj, du kan bevæge dig frit i. 
Dette hold er til dig, der lige vil ”snuse” til yoga, inden du melder dig til alle tilmeldingsgangene. 

Der er mange fordomme om yoga. At yoga er for kvinder eller for meget smidige mennesker. Ingen af delene er sandt. Yoga er oprindeligt lavet af mænd, til mænd. Vi laver yoga med den krop vi har netop den dag. Det er altså ikke nødvendigt at have erfaring på forhånd.

Vi begynder hver klasse med at samle sindet ved hjælp af en kort meditation, og arbejder hver gang med solhilsner, klassiske yogastillinger og afslutter med en afspænding. V i vil have fokus på smidighed, balance, ro og vores åndedræt, med mulighed for sved på panden.

Yoga kan hjælpe dig med at få opmærksomhed på netop din krop og kan gavne dit almene velvære, men vil også kunne supplere din eventuelle øvrige træning inden for andre sportsgrene.

Der vil være en herregod stemning, hvor der er plads til smil og grin, med respekt for yogaen og hinanden. Du kan med fordel medbringe lidt vand at drikke undervejs, ligesom det er bedst ikke at have spist den sidste time, inden vi mødes. Du behøver ikke have yogamåtte eller andet udstyr, det kan du låne.