Skip to content

Med H.C. Andersen i Operaen

H.C. Andersen går i operaen over det meste af Europa. Han oplever 1800-tallets megastjerner som Maria Malibran, Giulia Grisi og Jenny Lind samt de splinternye operaer af Verdi og Wagner, og han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris. Tag med H.C. Andersen i operaen. Vær med helt fra begyndelsen, da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret på Det Kongelige Teater - og oplev ham få kastet mange af de operatekster, han forsøger sig med, da han bliver fyret som sanger, direkte i hovedet igen af Det Kongelige Teaters direktion. Operaeksperten Henrik Engelbrecht er guide på en levende og underholdende tur tilbage til Danmarks og Europas operaverden af i går ved hjælp af Andersens egne dagbøger, rejsebreve og operatekster.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 03.03.2022 19:00-21:00 Multikulturhuset, Sønderborg Henrik Engelbrecht
Foredragsholder

Henrik Engelbrecht

Jeg er vært i DR P2´s ugentlige debatprogram "Parnasset på P2" og samtidig én af landets ægte operaeksperter. I de sidste 20 år har jeg formidlet opera og klassisk musik. Jeg er forfatter til flere bøger om emnet, studievært i DR, har jobs som operadramaturg ved Det Kongelige Teater og som musikchef i Tivoli. Nu helliger jeg mig live-formidlingen i endnu højere grad, såvel med faste introduktioner til alle Copenhagen Phils-koncerter i København som på højskoler og i musikforeninger.