Skip to content

Afspænding

Afspænding er at lade din krop og dit sind få hvile og ro. Stress, et travlt hverdagsliv, bekymringer m.m. gør, at din krop har spændinger og nogle gange smerter, som gør, at du har svært ved at slappe af, hvilket kan give fx søvnproblemer. Du kan blive bedre til at koble af fra det hektiske og stressende hverdagsliv ved at lære dig selv at slappe af. Der vil i undervisningen bl.a. indgå øvelser med åndedræt, blide bevægelser, visualisering eller fantasirejser, progressiv muskelafspænding samt bevidstheds- og opmærksomhedstræning. Dermed opnår du bedre søvn, færre smerter og spændinger i kroppen, et bedre velvære og mere energi, og du vil lære at bruge kroppen hensigtsmæssigt i alle situationer.

Medbring din egen yogamåtte, et tæppe og en pude.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 20.01.2022 17:00-18:00 Sønderskov-Skolen Dorthe Kruse Masclet
2 Torsdag 27.01.2022 17:00-18:00 Sønderskov-Skolen Dorthe Kruse Masclet
3 Torsdag 03.02.2022 17:00-18:00 Sønderskov-Skolen Dorthe Kruse Masclet
Se alle Se færre
Underviser

Dorthe Kruse Masclet

Jeg har dyrket yoga siden 2007 og er certificeret og uddannet yogalærer fra Collège National de Yoga, en fransk yogaskole, hvor jeg har fulgt et 4-årigt forløb svarende til 640 timer. 
Da jeg fik mit diplom i 2012, dannede jeg mit eget firma ”Yogadan” samme år og har undervist i Hatha Yoga, Meditation og Yoga Nidra i en forstad til Paris frem til 2018, hvor jeg vendte tilbage til Danmark. 
Jeg er en stille, rolig og hensynsfuld underviser, og der er masser af plads til stilhed, ro og fordybelse i alle mine yogatimer.