Skip to content

Motion med mening

Seniormotion med mening

Opbyggende øvelser uden sved på panden. Smidighed, livsenergi og større velvære med virkningsfuld træning for hele kroppen. Vi lytter til vores krop, så musklernes spændstighed, balancen, immunforsvaret samt åndedrættet styrkes og vedligeholdes med overkommelige men effektive øvelser.

Hver gang arbejdes hele kroppen igennem og der sluttes af med en kort afspænding. På holdet er der tid til at tage hensyn til den enkeltes behov, så øvelserne så vidt muligt tilpasses dig, hvad enten du har en fysisk begrænsning eller blot har brug for roen i øvelserne.

Der er tid til at tage hensyn til fysiske handicaps, der giver dig begrænsninger så du ikke kan følge et alment hold. Der vil være fokus på de problemområder den enkelte har. Hver gang sluttes af med en kort afspænding.


Dette er et særligt tilrettelagt hold hvor øvelserne tilpasses, den enkelte deltager og planlægges så underviseren har ekstra tid til og overblik over den enkelte deltagers særlige behov. Formålet med kursus formen er, at man som aktiv deltager vedligeholder sin livs- og helbredssituation for dermed at fastholde en tidligere genoptræning og sikre, at man også fremover personligt kan magte sin livssituation i forhold til det konkrete handicap.

Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en handicap erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en handicap erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.

... i så fald henvises til vores øvrige hold.

Filtrér