Skip to content
Fotokursus

Fotokursus - Bliv bedre til at skabe de gode billeder

Bliv bedre til at skabe de gode billeder

Er du en af de mange der godt kan lide at tage billeder men det kniber med at komme godt i gang?

De gode billeder laver vi bedst i hovedet – ikke i kameraet. På dette kursus lærer du både, hvad du skal se efter og hvordan kameraet virker, så du endelig kan få de gode billeder i kassen.

Du får masser af praktiske øvelser med de gode rutiner, der gør at du kan få de samme resultater igen og igen. Vi bevæger os væk fra auto, så du får fuld kontrol over funktionerne. Vi udveksler erfaringer og snakker indbyrdes om billederne og giver hinanden respektfuld kritik.

Vi slutter hver gang med at se hinandens billeder på projektoren. Det foregår ved at du afleverer dine udvalgte billeder til underviseren via kameraets kort eller USB-stik.

Vi kommer igennem teknik, eksponering, optagelse, komposition, farvelære, historiefortælling mm., og vi arbejder mest med at lave de gode billeder færdige i kameraet – men vi kommer også en smule ind på efterbehandling af billeder. Vil du arbejde med efterbehandling skal du selv medbringe egen computer. Vi kommer ind på hvilke programmer der findes til efterbehandling, herunder også gratis Open Source.

Kurset henvender sig til både nybegyndere og lidt øvede, eller for dig der har “kunnet engang” men gerne vil have opfrisket din viden og rutine – eller hvid du overvejer at melde dig ind i, eller lige er begyndt i, en fotoklub

Information

  • Dato 04.11.2021-09.12.2021
  • Adresse KUC
    Ågade 27
    6000 Kolding
  • Lokale 4.12 EDB
  • Bemærkninger Medbring eget digitalkamera med opladet batteri og tomt hukommelseskort og evt. øvrigt udstyr du har. Du skal helst have et kamera, der kan indstilles manuelt, men det kan de fleste. Du kan bruge en mobiltelefon, men du får absolut mest ud af kurset med et klassisk kamera. Har du ikke et kamera, men overvejer at købe et, kan du få et godt råd på den første aften, hvor vi bl.a. har gennemgang af forskelligt udstyr.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 04.11.2021 18:30-21:15 KUC Claus Birch
2 Torsdag 11.11.2021 18:30-21:15 KUC Claus Birch
3 Torsdag 18.11.2021 18:30-21:15 KUC Claus Birch
Se alle Se færre
Claus Birch
Underviser

Claus Birch

Jeg har mange års erfaring som fotograf og underviser i fotografering og andre former for visuel kommunikation.

Jeg underviser med en enkel, underholdende og energisk tilgang til stoffet. Det du lærer kan du bruge med det samme.

Jeg har arbejdet professionelt med billeder hele mit voksne liv. Billeder er min hobby og passion og jeg laver billeder næsten hver dag.

Se gerne nogle af mine billeder her, og man kan kontakte mig på min mail: clausbirch@mac.com