Skip to content
Syning

Syning i genbrugstekstiler

Kreativ sjov imens man bringer nyt liv til stoffet

Kunne du tænke dig at eksperimenteret med at få lagner, dynebetræk, duge, osv. til blive til kjoler, bluser, tasker, og meget mere...

Det er billigt, så der er god rummelighed for at lave fejl, uden det koster andet, end at du bliver dygtigere, og så er det utroligt sjovt og tilfredsstillende at få noget flot og brugbart ud af noget der skulle smides væk.

Alle mulighederne er der, da du er velkommen til at lave lige det du har lyst til – og Mette hjælper dig gerne med det du har brug for – naturligvis inden for hendes evner.

Så har du lyst til at sy i genbrugstekstiler – om du så er øvet, eller nybegynder – er du noget så velkommen på dette kursus.

Se evt. underviserens Instagram for inspiration: @mettepoulsen9

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 21.09.2021 17:00-19:45 Grønvangsskolen Mette Holm Poulsen
2 Tirsdag 05.10.2021 17:00-19:45 Grønvangsskolen Mette Holm Poulsen
3 Tirsdag 02.11.2021 17:00-19:45 Grønvangsskolen Mette Holm Poulsen
Se alle Se færre
Mette Holm Poulsen
Underviser

Mette Holm Poulsen

Jeg er uddannet skrædder, modist og buntmager, men det er mange år siden jeg har arbejdet med mine fag. Jeg har i stedet de sidste 10 år, arbejdet med unge der havde brug for en ekstra hånd i ryggen.

I april 2020 blev jeg ”heldigvis” fyret fra mit arbejde. Heldigvis, fordi jeg var ved at være slidt og vilkårene for at jeg kunne gøre mit arbejde godt, var blevet markant dårligere. Men tidspunktet var lidt uheldigt, da jeg er 61 år, og det er ikke det bedste tidspunkt at finde nyt arbejde. Men min fyring var også en gave, for nu fik jeg endelig mulighed for at gøre noget af det, jeg virkelig har lyst til.

Jeg elsker at undervise i syning, benytte genbrugsmaterialer og være sammen med voksne mennesker der er interesserede og deltager frivilligt. 

Se evt. mere om mig på min LinkedIn og få inspiration fra min Instagram: @mettepoulsen9