Skip to content
Gå til yoga hos FOF Sydjylland

Yoga

Yoga

Yogaundervisning i mange variationer hos FOF Sydjylland 

Yoga er en tidløs træningsform, som appellerer til din krop og sind samt dine åndelige energicentre. Hinduerne udviklede yoga-asanaer ved at iagttage naturen. De undersøgte dyrs bevægelser, åndedræt og udstrækning.

Undervisning i Yoga i FOF Sydjylland er for dig, der er nysgerrig på at udføre fysiske bevægelser kombineret med mentale øvelser der skaber ro og styrker sindet. Yoga giver dig et frirum til at tømme hovedet for tanker, mens dine kræfter er i flow. Når du er dybt koncentreret om det, du er i gang med, oplever du øjeblikke af lykke i den fordybelse.

Er du nysgerrig? Så læs mere om vores yogaundervisning og tilmeld dig nedenfor.

Yogaundervisning for alle

Hver sæson tilbyder FOF Sydjylland forskellige former for  yogaundervisning, på forskellige niveauer. Vi tilbyder yoga for  begyndere, lettere øvede og øvede. Du har en mulighed for at prøve f.eks. Yoga og Meditation, hvor fokuspunktet er på at reducere stress eller De 5 Tibetanere, hvor du vil lære at finde frem til kroppens skjulte ressourcer.

At gå til yoga i FOF handler det om dig og din yogamåtte. Du følger din egen tempo og din egen kropsfornemmelse. Øvelserne i yoga vil styrke kroppen, smidiggøre led og gøre dem mere bevægelige kombineret med flere vejtrækningsøvelser. Dit sind frigører sig og du får en stærkere og sundere krop. Øvelserne kan du tage med hjem efter yogatimen.

Sidst men ikke mindst: På vores yogahold møder du mennesker, der både deler din nysgerrighed på yogafilosofi, din glæde for fysisk aktivitet og et hyggeligt samvær.

På et yoga kursus får du:

  • Bedre fysisk form og øget smidighed
  • Mere energi og mentalt overskud
  • Gavnlige yogaøvelser, der kan bruges overalt

Hvis du har brug for skånsom motion, kan du tilmelde dig et hensyntagende yoga kursus. Du kan læse mere om vores hensyntagende motion der er særligt tilrettelagt.

Hvem kan deltage i vores yogaundervisning?

Alle der er interesserede i fysisk aktivitet og yogafilosofi kan deltage. Vi tilbyder jævnligt kurser i yoga for begyndere og øvede. Alle kan tilmelde sig et yogahold, der passer til deres behov og fysiske niveau.

Hvor afholdes vores yogaundervisning?

Vi udbyder yogahold i Kolding og Vejen. Du kan se hvilke dage og tidspunkter holdene starter nedenfor, hvor du også kan tilmelde dig.

Har du brug for flere oplysninger om kurset, kan du læse mere under hvert kursus. Skulle du have yderlige spørgsmål, kontakt FOF Sydjyllands kontor på tlf. 79 30 85 80 eller mail: info@fofsydjylland.dk.

Vi hos FOF Sydjylland glæder os til at byde dig velkommen på vores yogahold!

Filtrér