
FOF Sydøst
Aqua fitness for XXL
Kom og “dyp tæerne” i en træning, hvor vandet bærer dig frem!
Her kan du svømme, hoppe og danse dig til styrke, uden at kroppen siger “stop”. Plask dig glad, mærk muskelkraften, og nyd hver eneste vanddråbe på vejen.
Klik på det FARVEDE felt "Vælg dato og tid" for tilmelding og betaling
Træning i vand for dig med overvægt – skånsom motion med stor effekt
Det kan være en udfordring at finde en træningsform, der føles tryg, motiverende og meningsfuld, når man lever med overvægt eller svær overvægt. Med træning i vand får du netop det: en skånsom og effektiv motionsform, hvor vandets opdrift aflaster dine led og giver frihed i bevægelsen.
Vandet løfter, støtter og styrker
I bassinet kan du bevæge dig frit – løbe, hoppe, danse og strække kroppen uden smerter. Vandets naturlige modstand giver effektiv styrketræning, samtidig med at du mærker glæden ved bevægelse. Mange oplever en fornyet kropsglæde og selvtillid allerede efter få gange.
Tryghed og fællesskab i fokus.
Du er velkommen, som du er – med eller uden voksenbælte. Her er der plads til forskellighed og respekt for dine grænser. Du bliver en del af et trygt fællesskab med andre, der står i samme situation, og hvor bevægelse, motivation og velvære er i centrum. Et eventuelt vægttab ses som en positiv sidegevinst – ikke som målet i sig selv.
Hvor kan jeg gå til aqua fitness XXL?
Du kan gå til træning i vand for overvægtige i Rødby, Vordingborg, Sakskøbing og Faxe.
Kom og mærk, hvordan varmtvandstræning kan styrke både kroppen og humøret – i dit tempo og på dine præmisser.
Husk, at du stadig kan være med på mange af vores hold, selvom de er begyndt - kontakt blot kontoret og få nedsat kursusgebyret.
(Vi refunderer ikke, hvis du har tilmeldt dig på hjemmesiden efter, holdet er startet). Kontakt til kontoret mandag-torsdag kl. 10.00-13.00 på tlf. 30745671