
FOF Sydøst
Blid yoga med plads til fordybelse – kom med på hold i Præstø, Haslev og Sakskøbing.
Klik på det FARVEDE felt "Vælg dato og tid" for tilmelding og betaling.
Blid yoga giver dig en tryg og enkel indføring i yogaens univers. Her arbejder vi langsomt og opmærksomt med kroppen gennem skånsomme stræk, rolige bevægelsesforløb og dybe, bevidste åndedræt. Formålet er at skabe ro, balance og øget kropsbevidsthed – både fysisk og mentalt.
Undervisningen inviterer dig til at komme helt ind i kroppen og finde et naturligt nærvær, der styrker forbindelsen mellem krop og sind.
Vi tilbyder blid yoga i Præstø, Faxe Ladeplads og Sakskøbing.
Blid yoga er en nænsom yogaform i et roligt tempo, inspireret af klassisk Hatha yoga. I stillingerne har vi særligt fokus på:
bevidst og rolig vejrtrækning
langsomme, flydende bevægelser
kropslig fornemmelse og indre opmærksomhed
Nærvær og bevidsthed er fundamentet i praksis, og der er god tid til at mærke kroppens signaler. Denne yogaform er ideel for begyndere, men også for dig, der ønsker en mere meditativ og fordybende yogaoplevelse.
Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform, der arbejder i dybden med kroppens bindevæv, led og sener. Stillingerne holdes i længere tid og udføres primært siddende eller liggende, hvilket giver kroppen mulighed for gradvist at give slip på spændinger og skabe større smidighed.
I yin yoga er tempoet lavt, og fokus er på stilhed, indre opmærksomhed og bevidst åndedræt. Praksissen understøtter både fysisk afspænding og mental ro og kan virke balancerende på nervesystemet. Yin yoga er særligt gavnlig for dig, der oplever stress, uro, stivhed eller har behov for restitution og fordybelse.
Yin yoga supplerer blid yoga og bindevævsyoga på naturlig vis og giver plads til refleksion, nærvær og dyb kropslig forløsning.
Bindevævsyoga har fokus på kroppens bindevæv (fascier), som spiller en central rolle for bevægelighed, holdning og velvære. Bindevævet har brug for blid belastning og bevægelse for at bevare sin elasticitet og spændstighed – og for at give en følelse af lethed og frihed i kroppen.
Mange oplever smerter eller spændinger i fx lænd, ryg, skuldre, nakke eller hovedpine, som ofte kan have rod i bindevævet frem for i led og knogler.
Kroppen afspejler hele dit liv – både fysisk og psykisk. Især bindevævet har evnen til at lagre oplevelser, stress og følelser, og derfor kan arbejdet med bindevævet være dybt forløsende.
I undervisningen kombinerer vi øvelser fra Hatha yoga med forskellige støttende og sansestimulerende redskaber, herunder:
specialdesignede massagebolde
træningselastikker
tapping og blide bounce‑øvelser
yogablokke og pøller
tyngdepuder
Redskaberne hjælper med at understøtte kroppen, løsne spændinger og skabe tryghed i stillingerne.
Alle kan deltage – uanset alder, erfaring og fysisk niveau. Undervisningen tilpasses løbende, så der er plads til netop dig og din krop.
Giv dig selv et pusterum, fordybelse og omsorg gennem blid yoga og bindevævsyoga.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere