Skip to content

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, så vi kan holde dig orienteret om kommende aktiviteter. Tryk på linket til højre.

Nyhedsbrev
En pause i livet med store personlige oplevelser, sejre og glæder, naturen som medspiller. Home is where I park. Ayo Hansen. FOF Horsens, Vejle, Hedensted, Billund

Home is where I park

Home is where I park

I 2018 solgte Ayo alt, efter at en skilsmisse, og kronisk lungesygdom havde sat sine spor; hun var ikke glad, og overlevede mere end at leve.  
’Hvornår var jeg sidst glad?’ spurgte hun sig selv, og indså, at det var dengang hun boede tæt ved naturen, helt simpelt, år tilbage i tiden. 

Ayo handlede på det, og flyttede fra stenbroen, ud i en skov i Jylland, uden rindende vand, elektricitet eller medbringende andre moderne bekvemmeligheder. Til gengæld, medbragte hun sin store kærlighed til naturen, nænsomt dyrkede råvarer, mad lavet fra bunden og drømmen om et mere autentisk liv, i brændekomfurets varme. Hun byggede et gulv, med de bare hænder, satte et telt op og flyttede ind.

  • Hvad er det, der får en helt almindelig kvinde til at træffe så radikalt et livsvalg? 
  • Hvilken gevinst har det været og hvilke konsekvenser har det haft? 
  • Har hun lært at overleve i naturen? 
  • Og hvad spiser man, når ikke der er strøm og et køleskab?

Ude i naturen, giver alt mening, hugges der brænde får du varme, hentes der vand, får du noget at drikke, tændes et bål får du varm mad. Det lyder temmelig banalt, men konsekvenserne af det du gør – eller ikke gør – indtræffer øjeblikkeligt, det er et liv med kontant afregning, og det er fedt. Også når det er hårdt.

Efter mere end 600 dage i telt, købte Ayo i februar 2020 sin van Bertha, som hun har rejst rundt og boet i, for at opleve verden. I Maj 2021 skifter Ayo sin Bertha ud med en ny autocamper og kører afsted, på sit livs rejse rundt i Europa. 

  • Hvordan hænger livet sammen i en autocamper
  • Hvordan er det at rejse alene som kvinde?
  • Kom og få svar på det og mange andre spørgsmål.

Det er et liv med store personlige oplevelser, sejre og glæder, naturen bliver en medspiller når ikke du længere sidder hjemme i sofaen og frygter “breaking news” storme og uvejr. Udfordringer kan være nødvendige, for at mennesker udvikler sig, og perspektivet, til andre, bliver et andet når livet leves simpel, og der er mange spændende møder, med fremmede mennesker, når livet leves i en bil, der kan komme alle steder hen. 

Kom med til et spændende foredrag, hør historien bag, se billederne og få del i optakten til eventyret og ikke mindst turen rundt i Europa.

Om Ayo:

Mor til to unge, voksne mennesker, kogebogsforfatter (udgives februar 2021), 40 år, født og opvokset i Midtjylland, og nu bosiddende på vejene, oftest set holdende i naturen og evigt på jagt efter dejlige hverdagseventyr. Kronisk lungesyg, alligevel, og måske netop derfor, evigt insisterende på friheden til at leve, i stedet for blot at overleve. Du kan læse mere om Ayo her: https://www.facebook.com/Homeiswhereiparkdk