Skip to content

HUSK mundbind og der skal fremvises gyldigt Coronapas til din underviser. God fornøjelse.

Corona information
baby mindfulness hos FOF i Give

Baby-mindfulness

Tillykke med din baby!

Synes du også ind imellem, det er svært at være den nærværende og rummelige forælder i en hektisk og travl hverdag med krav fra alle sider?
Har du lyst til en stille og nærværende stund sammen med din baby, hvor I ikke skal andet end at være til og nyde hinanden, så er Baby mindfulness måske noget for dig.
Fokus vil være på kontakten imellem baby og dig, men derudover vil der også være mulighed for kontakt med de andre babyer og deres forældre. 
Jeg vil guide jer igennem traditionelle mindfulnessøvelser, som vejrtrækning og grounding, suppleret med let yoga, babymassage, motorik- og sanseøvelser for baby. 

Kom som I er! Alle kan være med! Medbring gerne naboen, kusinen eller mødre/fædregruppen. 
Medbring egen yogamåtte og evt. et tæppe eller håndklæde til at lægge baby på. Da vi skal sidde på gulvet. Medbring gerne egen håndsprit, så vi passer på hinanden.
Der vil være mulighed for at amme eller give sutteflaske og skifte en ble.
Det første og sidste kvarter er reserveret til at ”lande” og ”lette” i rummet med baby. Således at vi vil være i gang med øvelserne i cirka en halv time.
Baby-mindfulness retter sig i udgangspunktet til babyer fra 2 mdr.-8 mdr. Men har du en baby, der er lidt yngre eller lidt ældre, er det også helt ok.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 28.01.2022 11:00-12:00 HUSET I Give Anne Welander Wolf
2 Fredag 04.02.2022 11:00-12:00 HUSET I Give Anne Welander Wolf
3 Fredag 25.02.2022 11:00-12:00 HUSET I Give Anne Welander Wolf
Se alle Se færre
baby mindfulness hos FOF i Give
Underviser

Anne Welander Wolf

Jeg er årgang 1973 og uddannet sundhedsplejerske. Udover uddannelse i Mindfulness, er jeg uddannet Marte Meo terapeut og Ammevejleder. Jeg er meget optaget af, hvordan de sociale evner som vores babyer er født med udvikler sig gradvis i det nærværende daglige samspil med mor og far i alle hverdagens små situationer. Jeg har stor erfaring med at støtte de helt særlige processer, der sker inden i en, når man bliver forældre og skal i gang med at lære sit lille barn at kende på godt og ondt.