Skip to content

HUSK mundbind og der skal fremvises gyldigt Coronapas til din underviser. God fornøjelse.

Corona information
Bliv klar til din fødsel med en doula hos FOF I Horsens

Bliv klar til din fødsel med en doula - ONLINE

Bliv klar til din fødsel med en doula - ONLINE

Igennem fødselsforberedelsen har vi fokus på den fantastiske kvindekrop, hvordan man arbejder med veerne og smertelindring.
Vi skal arbejde med hele den omvæltning det kan være at blive forældre. 
I min fødselsforberedelse bliver du både klædt på til den vaginale fødsel samt kejsersnit. (mavefødsel)
Min undervisning bliver dynamisk, energifyldt og med højt humør. 
Fødselsforberedelsen er både åbent for førstegangsforældre og dig der venter dig igen.

Undervisningen foregår online via zoom. Prisen dækker én person. Mødelinket er personligt og fremgår af din bekræftelse. Det er ikke tilladt at dele linket. 

Undervisningen er inddelt i 5 emner:
Graviditet (mærk baby, hvad kan lindre ømhed og optakt til fødsel)
Fødsel (fødslens faser, smertelindring, tiden lige bagefter)
Fødestillinger (hjemme eller på sygehus)
Amning (Gode ammestillinger, ammehjælp og mandens rolle)
Tiden efter (den første time, den første uge og den første måned)

Undervisningen varetages af en uddannet doula - hvad er en doula?

Ordet doula kommer fra græsk og betyder ”kvinde som tjener”. En doula er fødselshjælper – en kvinde, som er uddannet til at støtte forældre før, under og efter deres barns fødsel. Nedenstående citat beskriver essensen af doula arbejdet:

“Doulaen sætter familien i stand til at føde selv. Hun flytter forhindringer, skaber tryghed og blander sig ikke unødigt.
Efter fødslen er forældrene stolte.
“Vi gjorde det selv”, siger de, idet doulaen lister sig væk”

En doula erstatter ikke jordemoderen, faderen eller andre pårørende, som måtte være med ved fødslen – doulaen er en ekstra støtte til den fødende og hendes pårørende.

For den fødende og hendes pårørende, er doulaen at betragte som ”deres advokat” – en vidende, kontinuerlig, opmuntrende og omsorgsgivende støtteperson, hvis arbejde det er at hjælpe dem til en god start på familielivet.

VEDR: ZOOM 

Teknisk - Log på fra en computer, tablet eller smartphone ca. 10 minutter før afholdelsen af kurset, via ovenstående link.

Når du har klikket på Zoom-linket, så hav tålmodighed og vent et øjeblik, før du gør andet. Hvis der efter et minuts tid bare står "launching", når du forsøger at logge på, så prøv at trykke på "Download and run Zoom" (står med blåt nederst til højre i "launching"-vinduet) - også selvom du måske har Zoom installeret på din computer i forvejen.

Bliver du spurgt om "join with video", så sig ja til dette. Bliver du spurgt om noget med lyd, så prøv med "join with computer audio".

Ved tekniske problemer, kontakt din underviser.