Skip to content
Yoga afspænding styrke smidighed Ariel flyvende yoga klædeyoga

Aerial Workout & Stretching

Aerial Workout & Stretching

Når du kommer til Aerial Workout hos mig, vil jeg gerne have dig til at gå på opdagelse i egen krop på en nænsom og opmærksom måde. På denne måde er du hele tiden er bevidst om, hvad din krop er i stand til, hvor er der begrænsninger og hvad den kan blive bedre til.  
Vi vil bruge stoffet / hængekøjen til at støtte op om de øvelser, som på en stille, rolig og blid måde får dig til at strække ud, mærke og være i fuld kontakt med dine led, sener og muskler. 
Der vil være lette opvarmnings øvelser som bevæger dig ind i positioner, hvor den enkelte positur holdes i et stykke tid, ligesom der indgår bevægelser der er muskelstyrkende. Øvelserne bygges gradvist op, så de bliver dynamiske for at mærke puls og udfordre kredsløbet, så varmen langsomt og nænsomt kommer indefra og udefter 
Vi skal op og hænge i stoffet og have hovedet nedad og fødderne op mod loftet - vi skal svinge os i stoffet, grine og le sammen mens vi legende bliver dus med nye øvelser. 
Hver lektion afsluttes med liggende meditation / hvile i hængekøjen.
Jeg laver altid Aerial Workout i bare tæer og iført tøj, som er behageligt at bevæge sig i. T-shirt eller lange ærmer er at fortrække.

Jeg glæder mig til at mødes med dig og udøve Aerial Workout.

VIGTIGT INFO

Du må IKKE have tøj på med lynlås, ligesom du IKKE må have smykker på, der kan ødelægge stoffet / hængekøjen.
Aerial Workout kan ikke tilrådes personer der er / har:

Over 120 kg
Gravide
Grøn stær
Forhøjet blodtryk
Nyligt opereret
Risiko for blodpropper
Epilepsi
Modtager blodfortyndende medicin
Diskusprolaps