Skip to content

Undskyld vi roder - den nye sæson er under udvikling, derfor kan der forekomme tomme sider. Vi lægger løbende de nye hold på hjemmesiden og forventer at være færdige med hele det nye program senest den 17.12.21. Vi glæder os til en ny og spændende sæson. God jul og godt nytår.

Basis Yoga

Vi starter med opvarmning af led og muskler, hvorefter vi arbejder med klassiske yogastillinger og enkle flow (solhilsner). Der er fokus på vejrtrækningen samt på at lytte til kroppens signaler. Stille og roligt arbejder vi med sværhedsgraden i stillingerne i et tempo, hvor alle kan være med. Hver time afsluttes med en afspænding, som skaber indre stilhed og forbereder dig på en god nattesøvn. Dette hold er for begyndere og let øvede - du kan altså sagtens være med, selvom du ikke kan nå dine tæer.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 25.01.2022 19:30-20:45 FOF Vejle 2. sal Marie Tholstrup Greve
2 Tirsdag 01.02.2022 19:30-20:45 FOF Vejle 2. sal Marie Tholstrup Greve
3 Tirsdag 08.02.2022 19:30-20:45 FOF Vejle 2. sal Marie Tholstrup Greve
Se alle Se færre
Underviser

Marie Tholstrup Greve

Jeg er en passioneret yogalærer og slow-food aktivist. Jeg elsker at tilbringe tid på yogamåtten, i køkkenet samt i naturen - og med min mand og vores 4 skønne unger. Jeg er fascineret af yoga og dens mange helbredende aspekter og det har jeg været, siden min første yogatime tilbage i 2006. Siden dengang har yoga været en fast del af mit liv og hjulpet mig på forskellige stadier i livet, blandt andet gennem mine graviditeter, hvoraf den ene var en tvillingegraviditet. Her gik det op for mig, hvordan yogaen kan bidrage til at opnå øget velvære og indre ro.

I 2016 tog vi en stor beslutning og flyttede til Sydengland. Her fik jeg muligheden for at studere hos nogle af de bedste yogalærer i UK. Jeg startede med en 2 årig uddannelse (500 RYT) til Hatha yogalærer ved The Devon School of Yoga. Herefter fulgte uddannelse til pre- og postnatal yogalærer og jeg begyndte at undervise flere dag- og aftenhold. Vi er nu tilbage i Danmark igen og jeg glæder mig til at undervise og dele ud af min viden. Det gør mig så glad at lære andre om yogaens mange værktøjer - hvordan den kan bidrage til at skabe mere fokus, ro og velvære. Jeg tror på, at verden bliver et rarere sted at være, når vi hver især lærer at mærke efter og skabe balance  i os selv - både på og udenfor yogamåtten.
For nærmere information om et specifikt yogahold er du velkommen til at kontakte mig på mail: mariesejersen@gmail.com eller telefon: 50693507. Jeg håber vi ses.