Skip to content

HUSK mundbind og der skal fremvises gyldigt Coronapas til din underviser. God fornøjelse.

Corona information
Bliv bedre til at stave FOF

Bliv bedre til at læse og skrive - ONLINE

Har du altid haft svært ved at stave og måske også at læse, er kurset her lige noget for dig. Du vil blive fortrolig med den danske grammatik og samtidig lære nogle vigtige regler om, hvordan danske ord staves korrekt.

Vi arbejder med stavning på en sjov og lærerig måde, og samtidig får du, som kursist, nogle vigtige regler, som kan gøre dig mere sikker, når du skal stave nye og svære ord. Du lærer lidt om ordenes opbygning på en legende og sjov måde. Undervisningen tilpasses den enkelte deltager, og jeg tager stor hensyn til, hvilket behov, man som kursist hver især kommer med. Som lærer har jeg stor erfaring med at lære børn, unge og voksne at læse, og jeg ser frem til at møde dig på mit hold.

Alt materiale sendes digitalt, så der kommer ingen ekstra udgifter for dig.

Undervisningen foregår online via Zoom. Zoom er et virtuelt klasseværelse, hvor deltagerne kan både se og høre hinanden. Zoom er et gratis program, men det kræver, at du har adgang til en computer, tablet eller smartphone eller IPhone med kamera og audio. Du vil modtage en vejledning til installation af programmet samt et mødelink fra mig. Undervisningsmaterialer fremsendes elektronisk.

Den første undervisningsgang (gratis) vil være en instruktion i at bruge Zoom, så du bliver fortrolig med at anvende programmet.

Kurset laves i samarbejde med FOF Djursland

Jeg ser frem til at møde dig.

 

 

Information

  • Dato 02.02.2022-06.04.2022
  • Adresse ONLINE ZOOM
  • Lokale ZOOM 2
  • Bemærkninger Undervisningen foregår online via Zoom. Zoom er et virtuelt klasseværelse, hvor deltagerne kan både se og høre hinanden. Zoom er et gratis program, men det kræver, at du har adgang til en computer, tablet eller smart-/ iphone med kamera og audio. Du vil modtage en vejledning til installation af programmet samt et mødelink fra underviseren. Undervisningsmaterialer fremsendes elektronisk. Inkl. 15 min. pause.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 02.02.2022 20:00-21:15 ONLINE ZOOM Birte Evald Søgaard
2 Onsdag 09.02.2022 20:00-21:15 ONLINE ZOOM Birte Evald Søgaard
3 Onsdag 23.02.2022 20:00-21:15 ONLINE ZOOM Birte Evald Søgaard
Se alle Se færre

Birte Evald Søgaard

Som folkeskolelærer har jeg haft fokus på sprog og jeg har siden min uddannelse undervist i dansk. Jeg interesserer mig meget for sprog og har undervist i tysk, fransk, latin og i et prøveforløb også i spansk. Jeg har i en længere årrække arbejdet med både tosprogede og danske elever – ordblinde eller ej. Jeg er uddannet Testlærer ved Den digitale Ordblindetest og har, siden testen blev introduceret, anvendt den på de elever, der havde behov.