Skip to content
Dyrk Mindfulness med FOF

Udvidet åndedrætstræning

Udvidet åndedrætstræning

Udvidet Åndedrætstræning henover de kolde, våde og mørke måneder træner og styrker vejrtrækningen mod bedre velvære. Det er et tilbagevendende forløb, som ligger mellem efterårets og forårets kurser i Åndedrætstræning med sang og mindfulness. Dermed spænder det over den del af året, som i vores del af verden oftest er kold, våd og mørk. Det har mange forskellige konsekvenser for os, og på dette udvidede kursus arbejder vi med, hvordan vi kan forholde os hensigtsmæssigt til dette livsvilkår. Med sang og mindfulness minder vi hinanden om den indre kerne og livets mange stemninger og vi introducerer et nyt perspektiv på de mørkere af slagsen.

Udvidet åndedrætstræning bygger videre på teknikker fra Åndedrætstræning med sang og mindfulness og inddrager disse på forskellig vis. Kurset vil desuden forholde sig til følelser og tankemønstre, som kan ødelægge opmærksomheden og roen fokuseret i åndedrættet. Dette udvidede kursus introducerer derfor nogle Metakognitive Coachingteknikker til at tage magten tilbage, at finde roen i et sundt åndedræt og at finde lyspunkter i mørket.

Velkommen til et fokuseret og hjertevarmt fællesskab i de mørke måneder, hvor vi mødes 5 fredage om åndedrættet. Udvidet Åndedrætstræning kræver ingen forhåndskundskaber, men ønsker man at dykke ned i Åndedrættets mange kompetencer, kan man med fordel tage udgangspunkt i kurserne Åndedrætstræning med sang & mindfulness.