Skip to content

Undskyld vi roder - den nye sæson er under udvikling, derfor kan der forekomme tomme sider. Vi lægger løbende de nye hold på hjemmesiden og forventer at være færdige med hele det nye program senest den 17.12.21. Vi glæder os til en ny og spændende sæson. God jul og godt nytår.

Læse og skrivekursus for børn

Læse og skrivehold for børn

Læse og skrivehold for børn

Er du testet ordblind i skolen eller har du generelt svært ved at læse og stave, er kurset her lige noget for dig. Du vil lære at læse og stave på en sjov og lærerig måde.

Jeg er lærer og har mange års erfaring med at lære børn med ovennævnte vanskeligheder at læse og at stave. Undervisningen er udelukkende lydret, og du vil blive undervist helt fra bunden af, men først og fremmest ud fra, hvor langt du er lige nu. Jeg tager således stort hensyn til det enkelte barns behov. Du vil blive meget sikker i at stave og på den måde bliver din læsning flydende og automatiseret.

Alle øvelser og opgaver er målrettet børn, så undervisningen foregår på en legende let og sjov måde. Jeg lægger meget vægt på, at der tages stort hensyn til det enkelte barns behov. Kurset er målrettet børn fra 10 år og opefter.

Skynd dig at tilmelde dig dette forårshold, da der bliver rift om pladserne. Der er max. 8 deltagere af hensyn til en effektiv indlæring.

Alt materiale sendes digitalt, så der kommer ingen ekstra udgifter. Der kan dog med fordel tilkøbes små læselet- bøger, der styrker indlæringen og giver barnet yderligere træning. Bøgerne bestilles af mig, i forhold til det enkelte barns ønsker og behov.

Undervisningen foregår online via Zoom, som er et virtuelt klasseværelse, hvor deltagerne kan både se og høre hinanden. Zoom er et gratis program, men det kræver, at du har adgang til en computer, tablet eller I Phone med kamera og audio. Du vil sammen med dine forældre modtage en vejledning til installation af programmet samt et mødelink fra mig. Undervisningsmaterialer fremsendes elektronisk.

Den første undervisningsgang (gratis) vil være en instruktion i at bruge Zoom, så du bliver fortrolig med at anvende programmet. Ved denne første instruktion, som er helt frivillig og uden betaling, er det vigtigt, at mor eller far sidder med, så vi er sikre på, at du bagefter selv kan bruge programmet.

Jeg glæder mig til at undervise dig.