Skip to content
hundetræning træn din hund friluftsliv hundemenneske

Hundetræning for begyndere og hvalpe

Hundetræning for begyndere og hvalpe

Har du lige fået en hvalp eller aldrig kommet i gang med træningen af din hund, er dette lige holdet for dig. Positiv forstærket begyndertræning for alle racer. Til en god start på hundens tilværelse og jeres liv sammen som familie. 

På dette træningshold vil der være fokus på at skabe en god relation mellem hund og fører, udelukkende gennem positive træningsmetoder. 

For at en hund skal vokse op og blive rustet til det virkelig liv er det vigtigt, at både hund og fører får de rette redskaber til at håndtere dette. Derfor vil der på dette kursus også være fokus på træning i forskellige miljøer.

Træningen strækker sig over 9 undervisningsgange inkl. introduktion (teori den 30/8) som er uden hund. Introduktion af kurset foregår hos FOF Vejle, Ved Anlæget, 7100 Vejle, lokale Merkur på 3. sal fra kl. 17-19. De efterfølgende mødegange foregår på Vinding Skole - se venligst mødekalenderen.

Den praktiske træning med hunden vil bl.a. indeholde:

Kontaktøvelser – kontakt til hunden er alfa omega for samarbejdet.
Selvkontrol -  hunden lærer at holde fokus.
Kropskontrol – hunden bliver bevist om dens bevægelser. 
Indkalds træning – hunden lærer at komme, når der kaldes. 
Gå i line – hunden lærer at følge fører i løs line.
Håndteringstræning – rolig adfærd i forbindelse daglig soignering og dyrlægebesøg.   
Søgeadfærd – udvikling af hundens naturlige søgeadfærd.
Miljøtræning – lyde, trafik, forskelligt underlag, by og natur.
Social omgang – fornuftig omgang med hunde og mennesker.
 
Praktiske oplysninger:
Max, 8 deltagere

  • Ved tilmelding bekræfter man, at den tilmeldte hund er dækket af en forsikring, der omfatter hundetræning, er vaccineret samt registreret i Dansk Hunderegister. 
  • HUSK: Ved tilmelding skriv hundens navn, alder og race i kommentarfeltet